Kategorier
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 62 26 10 10

Send os en e-mail
Nyhedsbrev

Standard overfladebehandlinger:

Amerikansk valnød: Lak/oliebehandlet
Lys bøg: Sæbebehandlet, Lak/Lak, Lak/Olie, Hvidolieret
Lys eg: Sæbebehandlet, Lak/lak, Lak/Olie, Hvidolieret

Møbelvedligeholdelse

Træ har altid været det foretrukne materiale til fremstilling af møbler, og fordi træ er et naturmateriale, vil møbler af træ altid være unikke, fordi åretegning og knaster altid vil varierer fra et møbel til et andet.

Træ er under stadig forandring og vil skifte farve og struktur alt efter hvordan det udsættes for sollys og forandringer i luftfugtighed.
Nye møbler bør ikke dekoreres den første måned, da der kan opstå lyse skjolder efter vaser, lamper og lignende ting. Det er en god ide jævnligt at flytte lidt på ting, der stilles på nye møbler.

For at dine møbler bliver ved med at være smukke bør følgende regler følges:

Normal vedligeholdelse:

Aftørring med tør bomuldsklud. Bordplader kan aftørres med hård opvredet klud med rent vand. Tør straks op, hvis der spildes.
Vand: bør kun bruges i små mængder, tør straks op, hvis der spildes, brug en hårdt opvredet klud til aftørring.

Massivt træ vil kunne arbejde, hvis det udsættes for høj luftfugtighed eller vand. Det betyder at f.eks. bordplader kan blive ru og let buede, samt skuffer kan klemme.

Varme: Beskyt møblerne mod varme fra gryder og lignende. Brug bordskåner. Møbler bør ikke stilles helt tæt op ad varmekilder, radiator, brændeovn og lignende.

Sæbebehandlede møbler:

Snavsede eller meget tørre overflader kan aftørres med en sæbeopløsning bestående af ¼ dl. sæbespåner til 1 ltr. varmt vand. Lad vandet afkøle til det er lunkent. Påføres med en klud.

Efter et par minutter tørres efter med en tør klub.
Hvis træfibrene rejser sig lidt ved sæbebehandlingen, kan man slibe let langs ad årene med fint sandpapir korn 220 til 320.

Lakerede møbler:

Ved snavsede overflader tørres af med en klud opvredet med vand tilsat mild sæbe. Brug aldrig koncentrerede rengøringsmidler, da de kan udtørre eller ødelægge overfladebehandlingen.

Er lakken blevet meget mat og slidt kan man påføre et tyndt lag møbelolie. Husk at konsultere møbelhandleren inden valg af olie, da der findes mange forskellige typer af lakker og ikke alle tåler olie lige godt.

Husk at olieklude er meget brandfarlige og kan selvantænde. Læg dem i lufttæt dåse eller gør dem våde og smid dem ud efter brug.

Lak/olie & Oliebehandlede møbler:

Ved snavsede overflader tørres af med en klud opvredet med vand tilsat mild sæbe. Brug aldrig koncentrerede rengøringsmidler, da de kan udtørre eller ødelægge overfladebehandlingen.

Bliver overfladen blakket eller tørrer ud, påføres en god møbelolie med et tyndt lag af gangen.
Husk at olieklude er meget brandfarlige og kan selvantænde. Læg dem i lufttæt dåse eller gør dem våde og smid dem ud efter brug.

Voksbehandlede møbler:

Aft ørring med tør klud, aldrig fugtig. Tør straks op hvis der spildes.
Pletter må kun forsøges fjernet, når overfladen er tør.
Overfladen kan efterbehandles med et tyndt lag møbelvoks.

Hvidolierede møbler:

Ved snavsede overflader tørres af med en klud opvredet med vand tilsat mild sæbe. Brug aldrig koncentrerede rengøringsmidler, da de kan udtørre eller ødelægge overfladebehandlingen.

Bliver overfladen blakket eller tørrer ud, påføres en god hvidpigmenteret Plejeolie. Olien har en speciel god indtrængningsevne og giver træet en fugt- og smudsafvisende overflade samtidig med at den vedligeholder det hvidpigmenterede udseende. Plejeolien påføres med blød klud el. pensel. Slib evt. med slibesvamp i den våde olie. Lad olien tørre i 15 min, Evt. tørre pletter tilføres mere olie. Bordpladen tørres af med en fnugfri bomuldsklud og poleres tør.
Fladen tørres af med en fnugfri bomuldsklud og poleres tør. Bordpladen er brugsklar efter 12 - 18 timer.
Brugte klude skal efter brug fugtes med vand og kasseres pga. selvantændelsesfare.